Vores mission

Vores mission er at få dannelse (tarbiya) ind i skolens, hjemmets og de spirituelle"rum"

Hvad er dannelse?

Hvis man ser på ordet uddannelse, så har ordet "dannelse" en meget vigtigere rolle at spille end hvad den får i dag. Spørgsmålet er nemlig om hjemmene og skolerne i virkeligheden er ved at "danne" vores børn, eller om de blot har skubbet dem ud i et uddannelse og abstrakt akademisk ræs, som handler om høj teoretisk vidensopnåelse med "gode" karakter, så de kan få "gode" uddannelser der giver de "gode" jobs, som i sidste ende giver "gode" penge?


Er målet med de "gode" penge nok til at skabe sunde individer? Kan man godt opnå de "gode" uddannelser, og alligevel kæmpe med dårligt selvværd, psykiske udfordringer, familiebrud, gæld, egoisme osv.? 


Dannelse betyder meget mere end blot at jagte alt det "gode" som nævnt før. Dannelse handler også om at bruge uddannelsen til at finde den bedste version af sig selv, som Gud har skabt i os alle. Uddannelsen skal være med til at give en kompetencerne til at balancere imellem vigtige aspekter i ens liv. Man ved hvornår man skal give tid til sig selv, ens krop, sind og sjæl, og ens nærmeste familie, hvornår man skal yde en ekstra indsats for opnå ens drømmejob og karriere, og at man altid finder tid og ressourcer til at gøre en økonomisk og social forskel for det samfund man bor i. Det kræver at man kan lære at prioritere ens tid og ressourcer på de rigtige tidspunkter. At man lærer sig selv bedre at kende, så folk omkring en kan finde ro og tryghed i ens tilstedeværelse. At man søger viden, fordi den viden er med til at styrke ens sociale, spirituelle og ledeleskompetencer. 


Hvis vores hjem, skoler og de spirituelle centre ikke er med til at skabe sunde rammer, der opmuntrer, inspirerer og motiverer vores børn og unge til at opnå denne balance og dannelse, så har vi behov for at stille kritiske spørgsmål til hvorfor det ikke sker. For at løse denne problemstilling, har vi brug for at tænke ud af boksen, være kreative, og på mange punkter gå tilbage til de tradtionelle læringsrammer hvor der var plads til fordybelse, relationsdannelser, læring med sind, hænder og krop, i praksis, i bevægelse og med intellektuel refleksion. 

Sociale

kompetencer

De sociale medier samt underholdning som musik, spil og film på internettet har klistret vores børn og unges opmærksomhed til skærmen og mobilen. Det er så i disse corona tider, ikke blevet bedre af at man bruger flere timer på at være lukket inde bag zoom og andet online undervisning. Det bliver ikke en nem opgave at afvænne vores børn fra passiviteten og inakativieten. De har brug for at møde store og små. De har brug for at komme ud af hjemmet, og gøre en forskel for andre mennesker. De har brug for at styrke relationerne, ved dialog, samtale og konflikthåndtering. Sociale færdigheder og kompetencer kan ikke undervises online, eller siddende på en stol. Disse kompetencer kræver bevægelse, bevidst og aktiv deltagelse.  

Spirituelle

kompetencer

Er vores børn og unges religiøse idenditet nok til at de hviler i sig selv? Er det nok med at blive født ind i en bestemt religiøs familie, for dem at kunne se en mening med de religiøse, spirituelle og fordybelses værktøjer der tilbydes. Er de religiøse, spirituelle og fordybelsesrum og centre i dag egnet til at give børn og unge en mening med denne religiøsitet? Har vores børn og unge forstået hvordan disse kompetencer kan anvendes i dagligdagen. Er religiøsiteten anvendeligt i deres hjem, skole og med deres nære og venner? De religiøse ledere var først og fremmest praktiske rollemodeller for deres omgangskreds. De lærte folket omkring sig at bruge de spirituelle kompetencer praktisk og gjorde den anvendligt, men ikke gennem timevis af lektioner og undervisning. Vores børn og unge har derfor behov for at se de religiøse og spirituelle tekster med en mere praktisk og anvendeligt vinkel, i håb om at skabe bevidste, reflektive børn og unge, hvor de religiøse, spirituelle og fordybelses kompetencer bliver en bæredygtig og selvvalgt del af deres livsstil, og ikke fordi en masse voksne mennesker kortvarigt og midlertidigt tvinger eller skræmmer det ind i deres hverdag.  

Ledelses

kompetencer

Kan vores børn og unge tage ansvar og selvstændige, sunde og vise beslutninger omkring deres liv? Bliver der i hjemmet og skolen skabt forhold der giver børn og unge muligheden for at styrke deres lederskab? Har de mod, styrke og evner til at satse, fejle, rette op og komme videre? Er de selvstændige nok til at kunne tage vare om deres krop, sundhed, hygiejne, rengøring, madlavning, forbrug, opsparing og økonomi? En leder betyder ikke leder som vi kender dem i erhverslivet alene. En leder er også en der tager lederskab i sit eget liv. Lederskab handler om at kunne lede små og store processer fra start til slut, uden at give op, uden at miste mod, selv når det bliver svært. Vores børn har derfor brug for at løse ægte problemer, med ægte mennesker, via ægte projektbaseret læringsforløb, i hjemmet og på skolen.   

Der vil løbende blive lagt oplæg op på vores YouTube kanal

"Hvordan sikrer vi os at vores børn lærer de grundlæggende dannelses kompetencer, på skolen, i klubben og hjemmet. I dag har vi overladt vores børn til institutioner som ikke har tid og overskud til at træne vores børn i at være mennesker"

Hvis ikke læringen giver mening, og virker naturlig, så skaber vi kunstige forhold, som skaber overfladiske og kunstige elever. Hvad vi har brug er læring der giver mening, og som bygger på et naturligt fundament.

"Børn er forskellige, og har brug for at blive stimuleret med forskellige input. Men hvordan kan vi vide hvad den enkelte elev har brug for? Her er det vigtigt at vi graver dybt efter hvad vores børn i virkeligheden har brug for af viden, for at blive hele mennesker".  

Hvis ikke læringen bygger på ens interesse og talent, så bliver det svært at holde motivation og engagementet højt. Derfor er det vigtigt at man inddrager så mange elementer fra de styrker eleven besidder, i undervisningen. 

"Fremtiden vil kræve at vores børn kan skabe nye løsninger på allerede eksisterende problemer, eller nye problemer. Derfor er det vigtigt at vores børn færdes i miljøer der stimulerer socialt entreprenørskab, kreativitet, klima, bæredygtigt energi og genbrug 

læringen kræver bevægelse og aktiv stillingstagen til ens ønske om viden. Find et ægte problem, find løsninger til problemet, og brug projektledelse som værktøj. 

Hvis ikke rammerne for kreativ og innovativ læring er tilstede, så er de mange læringsstile som naturlig, personlig og projektbaseret læring ikke optimale. Derfor er det vigtigt at søge viden i zoner, værksteder, kreative rum, på gader, i virksomheder, hos eksperter, hos ens eget netværk og hos bekendte, familie og hjem. 

De bedste rammer for tryg læring, findes i hjemmet. Derfor skal vores læringscentre være en blanding mellem et hjem, klub og skole. Her finder man fædre og mødreroller, klubpædagoger og dygtige engagerede lærere.